Lyd & Mantra I Nepal 2026

LYD & MANTRA I NEPAL – REJS MED MIG I 2026

 

Drømmer du om at opleve det fascinerende Nepal og samtidig fordybe dig i lydens og mantraernes verden? Vores unikke tur kombinerer en uforglemmelig ydre rejse med en indre opdagelsesrejse fyldt med refleksion, læring og dybde.
Vi udforsker den pulserende hovedstad Kathmandu, oplever den storslåede natur ved foden af Himalaya og fortrylles af middelalderbyen Bhaktapurs særlige atmosfære.
I hjertet af rejsen ligger en dybdegående forståelse af sanskrits historiske betydning, mantraernes kraft og lydens vibrationer – særligt gennem nadayoga og klangskåle. Vi tror på, at klangskåle og tempelklokker er mere end blot lyd; de er portaler til fordybelse, og derfor vægter vi det fineste lokale håndværk.
Du vil blive guidet i sanskrit-udtale og udforske magien i hellige chants og mantraer. Vores daglige praksis med meditation, yoga og mantra vil skabe en dybere forbindelse til dig selv og dine omgivelser.
Vi skaber trygge og inspirerende rammer, hvor nysgerrigheden får frit spil og bevidstheden bliver din legeplads. Denne rejse er skabt med vores egen passion for Nepal og et ønske om at dele en oplevelse, vi selv drømte om da vi var nye rejsende i Nepal. Vi er et stærkt og engageret team og vi glæder os til at dele vores viden og kærlighed til Nepal med dig.