Sammen med Victor Skou Rolighed skaber jeg en årlig rejse til Nepal, hvor vi hvert år dykker ned i et nyt tema. Indtil videre har vi haft fornøjelsen af at lede en tur med fokus på Nepals gudindetraditioner og en med fokus på lyd og mantra.
Fælles for alle vores ture er et bankende hjerte for Nepal – et land, jeg selv har kaldt mit hjem i fem år, og et land, hvor Victor bor og opholder sig meget af året. Vores rejser er en kulmination på vores egen gang i kulturen og særligt vores dybe kærlighed til Newar-kulturen i Kathmandudalen.
Vores unikke ture kombinerer en uforglemmelig ydre rejse med en indre opdagelsesrejse fyldt med refleksion, læring og dybde. Vi ønsker at skabe trygge og inspirerende rammer, hvor nysgerrigheden kan få frit spil, og hvor vi tager dig med et spadestik dybere end de gængse turistture . Rejserne er skabt ud fra vores egen passion og et ønske om at tilbyde den oplevelse, vi selv drømte om, da vi var nye rejsende i Nepal.
Næste rejse bliver i september 2027 og kommer til at handle om ayurveda og de 5 elementer.
Vi er i fuld gang med at lægge de sidste praktiske detaljer og programmet fast, så hold øje med siden – mere information og det fulde program kommer snart!
Siden en ung alder har jeg været fascineret af mødet mellem kulturer og mennesker, altid søgende efter svar på livets store spørgsmål. Jeg brænder for at organisere og facilitere oplevelser i Nepal, hvor du kan give slip på hverdagen, udvide dit perspektiv og møde dig selv i ærlighed og med kærlighed – alt sammen i fuldstændig trygge rammer. Gennem de sidste 10 år har jeg praktiseret yoga under forskellige læremestre og fordybet mig i tantrisk filosofi, ayurveda og yoga. Herigennem har jeg fundet en dyb tillid og hengivenhed til det feminine aspekt af det guddommelige, som jeg glæder mig til at dele med jer.
Baggrund: AP Degree i Service, Hospitality and Tourism Management.
Erfaring: Har boet 7 år i Kathmandu, taler nepali og arbejder som rejseleder med absolut speciale i Nepal.
Ekspertise: Stor viden om og ekspert i nepalesisk og tibetansk kunsthåndværk, herunder syngeskåle, thingsha, statuer og thangka-maling.
I en travl hverdag glemmer vi ofte at stoppe op, trække vejret og gøre plads til dybde og eventyr. Mit virke er at transformere denne travlhed til magi og skabe ro i kaos. Jeg brænder for at opleve og forstå den menneskelige eksistens og for at formidle denne visdom videre. Som rejseleder og formidler er jeg visionær, bevarer altid overblikket og vægter den dybe, autentiske kontakt højt.
Baggrund: Cand.mag. i religionshistorie med særligt fokus på sanskrit, yoga og tantra.
Erfaring: Har boet 5 år i Kathmandu, taler nepali og har omfattende erfaring som rejseleder i Asien og organisator af rejser til Nepal.
Undervisning: Foredragsholder, RYT-certificeret yogalærer (Hatha og Kundalini)
Fokusområder: Historie, filosofi, yoga, ayurveda, åndedræt, mantra & meditation.
Andet: Fungerer desuden som Manager for Oxford Centre for Hindu Studies’ kontor i Kathmandu.